Hvad er et grafikkort

 
09-10-2010
Computerkursus

Grafikkortet bearbejder de data, der skal vises, inden de bliver sendt til skærmen.

Grafikkortet er det komponent i en pc, som beregner billedet, der vises på skærmen. Selve grafikkortet har sin egen GPU, som bliver brugt udelukkende til grafikberegninger. Grafikkortet kan både fås som en integreret del af computerens bundkort, og som et separat kort der sættes i bundkortet. De integrerede kort er historisk set blandt tidens langsommeste kort, men klarer fint det meste computerarbejde.

Der er stor forskel på om grafikkortet har shared eller dedikeret RAM.

Shared RAM vil sige, at grafikkortet benytter sig af, en vis del af computerens RAM. Dvs. at den ligge beslag på noget af computerens Ram, og dette kan gøre den langsommere. Et dedikeret grafikkort har sine egne RAM, og forringer derfor ikke computerens ydeevne.

Skal du primært benytte din computer til tekstbehandling, skrive mails, høre musik, og surfe på Internettet, er et shared grafikkort tilstrækkeligt. Stiller du større krav til din computer, f.eks. hvis du skal køre store grafik tunge spil, så er et dedikeret grafikkort at foretrække.






 
 
Find information om: guiden computer guide pc
(Hovedkategori: Computerkursus)